Skandinaviens Traume-& Helingsuddannelse

Næste hold har opstart 1. oktober 2024

Skandinaviens Traume- & Helingsuddannelse er en 1-årig efteruddannelse i traume- og helingsprocesser.  

Hvem er du?

Skandinaviens Traume- & Helingsuddannelse er for terapeuter, coaches og healere, der ønsker at (gen)finde og anvende deres urgamle visdom, så de kan støtte sig selv og deres klienter i at skabe et frit, passioneret og nydelsesfuldt liv – uden blokeringer fra nutidige og nedarvede traumer.

Hvad bliver du?

Efter endt uddannelse og certificering kan du bruge titlen: Skandinavisk Traume- & Helingsterapeut.

Hvad er unikt ved uddanelsen?

Under Skandinaviens Traume- & Helingsuddannelse bliver du indført i en bred vifte af kraftfulde og dybdegående redskaber indenfor traumeprocesser og -forståelse. Du får redskaber, som du ellers skal hente på flere forskellige uddannelser indenfor flere forskellige retninger.

Du træner desuden under uddannelsen at bruge og sammensætte disse forskellige tilgange intuitivt – i overensstemmelse med dig og det menneske, du støtter og vejleder.

Uddannelsen bygger på en helhedsorienteret tilgang, hvor du naturligt inddrager det kropslige, følelsesmæssige, mentale og sjælelige.  Den kombinerer det naturvidenskabelige, det psykologiske, det kvantefysiske og det åndsvidenskabelige

Hvad lærer du?

Under uddannelsen kommer du til at gå vejen selv, så du erfarer og lever det igennem din egen krop.

  • Hvordan du kan arbejde med dine klienter fra de tidligste eksistentielle traumer op igennem alle aldre – både kropsligt, mentalt, psykologisk og sjæleligt.

  • Hvordan du arbejder med de traumer, der er gået i arv fra slægt og inkarnationer, gennem både shamanistiske praksisser og familieopstilling.

  • Hvordan du kan støtte helingsprocessen gennem balancering af nervesystemet, kosten og natueren.

  • Hvordan du anvender indre-barn-heling, sjælehentning og energiarbejde i traumehelingsprocessen.

  • Hvordan du anvender forskellige healingsteknikker af shamanistisk oprindelse.

  • Hvordan den lille død, kan blive den store healer.

  • Hvordan du med fordel kan sætte ind kropsligt, følelsesmæssigt, mentalt og sjæleligt i en traumehelingsproces. 

Hvad giver uddannelsen dig som behandler, terapeut, coach og healer?

Du får på Skandinaviens Traume- & Helingsuddannelse en ny tilgang til at arbejde med mennesker og traumer – en urgammel forståelse sat i nye rammer.

  • Du får adgang til din indre visdom gennem din sjæl, så du kan støtte dine klienter hurtigere, lettere og dybere.

  • Du frigiver din egen tid og energi, da du kan gøre dit arbejde hurtigere og lettere.

  • Du støtter dine klienter med at skabe en vedvarende transformation af de traumer og mønstre, som igennem almindelig terapi kan tage årtier at få transformeret.
  • Dine klienter mærker dybtfølt i jeres sessioner, at uanset hvad de har oplevet og været igennem, er de ikke gået i stykker. De er allerede hele og unikke, som de er. Ligesom dig.

 

Interne undervisere

Freja Rosalina Sommer

Freja er stifter af Freja Rosalina og brænder for at åbne hjerter, igennem traumeterapi og heling.
Hun har en lang liste af uddannelser, kurser og erfaring, men vigtigst af alt har hun gået vejen selv.

Freja trådte bevidst ind på sin helingsvej som 22-årig. Siden da har hun studeret og arbejdet med sammenhængen imellem kroppen, psyken, mindsettet, det energetiske, sjælelige og åndelige i forhold til udviklingsarbejde og heling af traumer.

Freja er oprindeligt uddannet yogalærer. Hun har desuden været 2 år forbi fysioterapeutstudiet, er uddannet psykoterapeut ved Bodynamic og er Psykomotorisk terapeut. Hun har været 3 år i shamanlære og har diverse healingskurser, er uddannet klassisk numerolog. Den sidste uddannelse i rækken er Familieopstilling.

Freja har arbejdet inden for det pædagogiske område med både børn, unge, voksne og gamle, inden for både normalområdet og specialområdet med både fysiske og psykiske lidelser.
Sideløbende har hun haft forskellige selvstændige virksomheder indenfor krop, psyke, sind og sjæl.
Freja har stor og bred erfaring med at støtte, vejlede og facilitere traumehelingsprocesser både igennem 1:1 sessioner, forløb og gruppeforløb.

I 2022-2023 skabte hun L.O.V.E. Healing Practitioner uddannelsen, en 1-årig efteruddannelse i traumeterapi- og heling. Den dybdegående og helhedsorienteret uddannelse banede vejen for skabelsen af Skandinaviens Traume- og Helingsuddannelse sammen med Lotte.

Freja bor i Hillerød med sin mand, deres søn og hund.

Lotte Weaver

Lotte er stifter af EMBOLC og brænder for at støtte familier gennem det mørke, der følger med psykisk sygdom og psykisk sårbarhed.

Hun har en lang liste af uddannelser og erfaring. Men vigtigst af alt er Lotte mor til en datter, der har været alvorligt psykisk syg, så hendes eget liv har vist hende vejen til at støtte andre forældre i at stå stærkt i sig selv, så de kan støtte deres børn i lysten og modet til livet.
Lottes kontinuerlige interesse for helingsprocesser og traumeforvandling er opstået i den sammenhæng.

Hun er oprindeligt Kand.Komm.Psyk. i psykologi og kommunikation. Hun er Enneagramcoach, Teamcoach og Mastercoach. Hun har mange års ledelses- og konsulenterfaring i store virksomheder, hvor hun har specialiseret sig i strategi, ledelse, workshopforløb, facilitering, proces- og forandringsledelse og personlig udvikling.

Dertil er hun certificeret i og har taget et utal af kurser i “hellig medicin” og har udviklet en værktøjskasse med blandt andet redskaber til sansetræning, yoga, meditation, Ayurveda, heling, sjælsarbejde, klarsyn og -følelse, familieopstilling og shamanistisk praksis, hvor vi vender os mod naturen og bruger den som en del af helingsarbejdet.

Lotte har været medlem af Bedre Psykiatri i flere år og har været aktiv i både den lokale bestyrelse, den regionale forening og i Psykiatriforeningernes Fællesråd i Region Hovedstaden. Hun har også siddet i Advisory Board i The Art of Transformation, hvor ”Vi anerkender kunstens evne til at forbinde det rationelle med det irrationelle og bruger den aktivt til at skabe forandring for mennesker og samfund.”
Lotte bor i Hillerød med sin mand Ray, som hun har to nu voksne børn og hyrdehunden Max sammen med.

Eksterne undervisere

Ernæringslinjen v. Pernille Kruse

Pernille introducerer os for:

Funktionel Medicin og for kostens betydning for kroppen inkl. hjernen

  • Fordøjelsen af mad og sammenhæng til immunforsvar, hjernen & dit humør
  • Hvordan blodsukker og inflammation i kroppen påvirker din psyke
  • Hvordan du ved, om du mangler næringsstoffer, hvordan det kan testes, hvad en test viser og ikke viser.

Du får desuden fire personlige sessioner med Pernille, og du får testet tilstanden af dine egne næringsstoffer i din krop. Dette for at du erfarer gennem din egen krop, hvordan Funktionel Medicin kan støtte en helingsproces.

Allergikompagniet v. Torben Frank Andersen

Torben kommer og underviser os i sammenhængen mellem allergi, traumer og overbevisninger. Han belyser, hvordan man med kinesiologi kan identificere og hele disse.

Hjernen fungerer som en computer, hvor man med en simpel teknik kan spørge sig vej ind til dybereliggende traumer – ubevidste som bevidste. Det kommer du til at erfare på egen krop, så du får en dybere forståelse for metodens muligheder

Hvor, hvornår og hvordan

Skandinaviens Traume- & Helingsuddannelse varer ca. 1 år og består af 10 moduler.

Skandinaviens Traume- & Helingsuddannelse er en 1-årrig efteruddannelse og består af 10 moduler.

Vi mødes månedligt i henholdsvis 2 og 3 dage per modul fra 10-16 og 2 dage fra 10-18.00.

 Undervisningen foregår i henholdsvis Helsinge og Hillerød i Nordsjælland omgivet af skøn natur.

I sommerhalvåret fra maj – oktober er vi i  Helsinge i den dejligste jurt med vindue til himlen midt i naturen.

I Vinterhalvåret fra november – april er vi i Hillerød, tæt på stationen og den skønneste skov i Yoga Mandalas skønne, lyse lokaler.

Adresserne er:

Lykkedal Retreat

Dalvej 5, 3200 Helsinge

 

Yoga Mandala

Holmetorvet 5-7, 3400 Hillerød

 

Undervisningsdage - Hold 3

2024

December juleferie

2025

Juli sommerferie

Pris 

Lige nu er der earlybird pris på Skandinavines Traume- & Helingsuddannelse.

Earlybirdpirsen er 45.500 kr, hvis du betaler hele beløbet på én gang.

Betaler du i rater er prisen 49.500 kr ( i op til 10 rater).

Skandinaviens Traume- og Helingsuddannelse koster normalt 53.500 kr. (betaling i op til 10 rater er muligt)

Betaler du hele beløbet på en gang, er prisen 49.500 kr. 

Du kan altså netop nu spare op til 8000 kr.

Dertil kommer en udgift til de 4 konsultationer med Pernille Høegh, der betales direkte til Pernille på 2.950 kr. (betaling af tre rater er muligt) Samt udgift til test, der betales til laboratoriet på ca. 2.595 kr. eller 3.100 kr., alt efter hvilken test du og Pernille beslutter, du skal tage. Du får Pernilles bog om antiinflammatorisk kost, inkl. 75 opskrifter, med i prisen.

Få næsten halvdelen af uddannelsen betalt via bruttolønsordningen

Der er flere af vores elever, som undersøger, om deres arbejdsgiver kan betale helt eller delvist for deres uddannelse.

Hvis du ikke har denne mulighed, er der måske mulighed for, at du alligevel kan købe uddannelsen for cirka halv pris.

Via bruttolønsordningen kan din arbejdsgiver nemlig betale kurset eller uddannelsen mod at modregne dette i din bruttoløn over de 12 måneder, som uddannelsen tager.

Det koster dermed ikke din arbejdsgiver penge, for du betaler selv, men med dine lønkroner før skat. Det betyder, at du sparer din skatteprocent.

Så er du interesseret i at tage uddannelsen så undersøg med din arbejdsplads, om de kan give dig en bruttolønsordning. De er velkomne til at kontakte os direkte, så vi kan sætte det op med dem.

Du er velkommen til at kontakte Lotte Weaver for yderligere spørgsmål.

Lotte har selv taget uddannelser på denne måde og har også haft flere medarbejdere på Bruttolønsordningen.

Kontakt Lotte Weaver på Lotte@embolc.org for yderligere information

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål omkring Skandinaviens Traume- og Helingsuddannelse, og om den er rigtig for dig, så book en afklarende samtale med enten Freja Rosalina Sommer eller Lotte Weaver.

Freja Rosalina Sommer
Mail: freja@frejarosalina.dk
SMS: 4291 6124.

Lotte Weaver
Mail: mailto:lotte@embolc.org
SMS: 2564 6165

 

Book en afklarende samtale her

Har du spørgsmål og/eller overvejer om du og Skandinaviens Traume- & Helingsuddannelse er klar til hinanden, kan du booke en afklarende samtale ved at udfylde skemaet nedenfor

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Navn:
E-mail: