Traume-& Helingsuddannelse ved Freja Rosalina L.O.V.E. Institute

Traume-& Helingsuddannelsen har opstart den 25. februar 2025

Traume- & Helingsuddannelse ved Freja Rosalina L.O.V.E. Institute er en lidt over 1-årig efteruddannelse i traume- og helingsprocesser.  

Hvem er du?

Traume- & Helingsuddannelse ved Freja Rosalina L.O.V.E. Institute er for behandlere, terapeuter, coaches og healere, der ønsker at anvende deres indre feminine lederskab og visdom, så de kan støtte sig selv og deres klienter i at skabe et frit, passioneret og nydelsesfuldt liv – uden blokeringer fra nutidige og nedarvede traumer.

Hvad bliver du?

Efter endt uddannelse, eksamen og certificering kan du bruge titlen: Traume- & Helingsterapeut ved Freja Rosalina L.O.V.E. Institute

Hvad er unikt ved uddanelsen?

Under Traume- & Helingsuddannelse ved Freja Rosalina L.O.V.E. Institute bliver du indført i kraftfulde og dybdegående redskaber indenfor traumeprocesser og -forståelse.

Traumer er en præmis for liv, ingen går gennem livet uden. Det er med baggrund og indførelse i denne tilgang, at du lærer hvordan du støtter dig selv og dine klienter med både de nuværende og nedarvede traumer og mønstre.

Du træner under uddannelsen at bruge og sammensætte din integreret viden og værktøjerne intuitivt – i overensstemmelse med dig og det menneske, du støtter og vejleder.

Uddannelsen bygger på en helhedsorienteret tilgang, hvor du naturligt inddrager det kropslige, følelsesmæssige, mentale og sjælelige.  Den kombinerer det naturvidenskabelige, det psykologiske, og det åndsvidenskabelige.

Hvad lærer du?

Under uddannelsen kommer du til at gå vejen selv, så du erfarer og lever det igennem din egen krop.

  • Hvordan du kan arbejde med dine klienter fra de tidligste eksistentielle traumer op igennem alle aldre – både kropsligt, mentalt, psykologisk og sjæleligt.
  • Hvordan du arbejder med de traumer, der er gået i arv fra slægten, gennem både shamanistiske praksisser og familieopstilling.
  • Hvordan du kan støtte helingsprocessen gennem balancering af nervesystemet og naturen.
  • Hvordan du arbejder med incest og de seksuelle traumer.
  • Hvordan du passer på dig selv i mødet med personlighedstypen narcissisten, og hvordan din klient kommer videre efter sådan et forhold.
  • Hvordan du anvender indre-barn-heling, sjælehentning og energetisk arbejde i traumehelingsprocessen.
  • Hvordan du anvender forskellige healingsteknikker af shamanistisk oprindelse.
  • Hvordan den lille død, kan blive den store healer.
  • Hvordan du med fordel kan sætte ind kropsligt, følelsesmæssigt, mentalt og sjæleligt i en traumehelingsproces. 

Hvad giver uddannelsen dig som behandler, terapeut, coach og healer?

Du får på Traume- & Helingsuddannelse ved Freja Rosalina L.O.V.E. Institute en tilgang til at arbejde med mennesker og traumer, hvor krop, psyke, sind og sjæl altid inddrages. En tilgang, hvor det ekskluderet søges at blive inkluderet, så helheden kan (gen)opstå.

  • Du får adgang til din indre visdom gennem din sjæl, så du kan støtte dine klienter dybere og lettere og ganske ofte (også) hurtigere
  • Du lærer at tage vare på dig selv og din energi i dit klientarbejde, så din passion for at støtte andre ikke brænder ud.
  • Du støtter dine klienter med at skabe en vedvarende transformation af de traumer og mønstre, som igennem almindelig terapi kan tage årtier at få transformeret.
  • Dine klienter mærker dybtfølt i jeres sessioner, at uanset hvad de har oplevet og været igennem, er de ikke gået i stykker. De er allerede hele og unikke, som de er. Ligesom dig.

Intern undervisere

Freja Rosalina Sommer

Jeg er stifter af Freja Rosalina L.O.V.E. Institute og brænder for at åbne hjerter, igennem traumeterapi og heling.
Jeg har en lang liste af uddannelser, kurser og erfaring, men vigtigst af alt går jeg fortsat vejen selv.

Jeg trådte bevidst ind på min helingsvej som 22-årig. Siden da har jeg studeret og arbejdet med sammenhængen imellem kroppen, psyken, mindsettet, det energetiske, sjælelige og åndelige i forhold til udviklingsarbejde og heling af traumer.

Jeg er oprindeligt uddannet yogalærer fra 2002-2004. Jeg har desuden været 2 år forbi fysioterapeutstudiet, har studeret 1 år ved Bodynamic og er uddannet Psykomotorisk terapeut. Jeg har været 3 år i shamanlære og har diverse healingskurser og er uddannet klassisk numerolog. Den sidste uddannelse i rækken er Familieopstilling.

Jeg har de sidste 20 år undervist inden for krop, psyke og sind, lavet kropsbehandlinger, terapi og uddannelsesundervisning.

Siden 2016 har jeg været (fuldtids)selvstændig og har en stor og bred erfaring med at støtte, vejlede og facilitere traumehelingsprocesser både igennem 1:1 sessioner, forløb, gruppeforløb og Traume-& Helingsuddannelse.

I 2022-2023 skabte jeg min første traume -& helingsuddannelse, L.O.V.E. Healing Practitioner uddannelsen, og certificeret det første hold af traume- & helingsterapeuter. Den ledte vejen til skabelsen af Skandinaviens Traume- & Helingsuddannelse sammen med Lotte Weaver, hvor vi sammen har certificeret 2 hold traume- & helingsterapeuter. De to uddannelser banede vejen for den nuværende og  Traume- og Helingsuddannelse ved Freja Rosalina L.O.V.E. Institute.

Jeg bor i Hillerød med min elskede familie, som består af min mand, søn og hund.

Eksterne undervisere

Livsglædecenteret v. Sanne Mikaela Bazlamit

Sanne har et hav af uddannelser, kurser, levet liv og 30 års erfaring indenfor behandling og undervisning bag sig.  Hun har bl.a. uddannelsesbaggrund inden for tantra, tantramassage, sexologi og familieopstilling. Sanne er stifter af Livsglæde Centeret, hvor hun bl.a. tilbyder en 2- årig Tantrabehandler uddannelse.

Sanne kommer og underviser og introducerer os for incest og de seksuelle traumer, og hvordan du kan støtte dine klienter, så de igen kan finde og mærke deres glæde ved deres krop og deres appetit og lyst til livet.

Gæsteunderviser omkring narcissisten

Der kommer en gæsteunderviser online, som er ekspert omkring personlighedstypen narcissisten. Hun introducerer og underviser os i, hvordan vi som terapeuter, coaches og behandlere passer på os selv i terapirummet, men også hvordan vi kan støtte vores klienter i at komme videre efter sådan et forhold.

Navnet på gæsteunderviseren kommer snart, de sidste detaljer er næsten på plads.

Hvor, hvornår og hvordan

Traume- & Helingsuddannelse ved Freja Rosalina L.O.V.E. Institue strækker sig lidt over 1 år, og består af 11 moduler samt 2 dage til eksamen

Traume- & Helingsuddannelsen strækker sig lidt over 1 år, og består af 11 moduler, plus 2 dage til eksamen.

Vi mødes månedligt i henholdsvis 2 dage per modul tirsdage fra kl. 10-16, og onsdage fra kl. 9.30 – 15.30 i det naturskønne Nordsjælland Skævinge.

Undervejs vil der udover den interne undervisning, være gæstelærere som underviser inden for deres ekspertområder, som er relevante for uddannelsen. Gæsteundervisningen vil som udgangspunkt foregå online. Der kan dog forekomme en ekstra eller to fysiske undervisningsdage i forbindelse med gæsteundervisningen, som du bør tage højde for i din tidsplan.

Dage for ekstern undervisning annonceres så snart de er fastlagt.

 Den fysiske undervisning foregår i Skævinge i Nordsjælland omgivet af skøn natur.

Adressen er:

Move & Mind Studio

Byvej 9B 

Meløse, 3320 Skævinge

Kommer du i bil kan parkere gratis på Kildevej, 50 m væk eller på de gratis parkeringspladser ved busstoppestederne 100 m væk.

Der er ikke parkering tilladt lige udenfor lokalerne.

Kommer du med det offentlige, kører der busser til døren, bus 326 og 322.

Fysiske undervisningsdage

2025

Juli sommerferie

2025

December juleferie

2026

Pris 

Til og med den 31. december 2024 er der Early Earlybird på Traume- & Helingsuddannelse ved Freja Rosalina L.O.V.E. Institute, hvor du kan spare 10.000 kr

Early Earlybirdprisen er 43.500 kr, hvis du betaler hele beløbet på én gang.

Du sparer derved 10.000 kr. i forhold til normalpris.

Betaler du i rater er prisen 47.500 kr (betaling i op til 10 rater).

Earlybird fra den 1. januar 2025 – 31. januar 2025

Earlybirdprisen er 48.500 kr, hvis du betaler hele beløbet på én gang, og du sparer 5000 kr.

Betaler du i rater er prisen 50.000 kr (betaling i op til 10 rater).

Normalpris

Traume- & Helingsuddannelse ved Freja Rosalina, koster normalt 53.500 kr. (betaling i op til 10 rater er muligt)

Betaler du hele beløbet på en gang, er prisen 50.000 kr.

Der er Early Earlybird nu frem til 31. december 2024, og du kan altså netop nu spare 10.000 kr.

Få næsten halvdelen af uddannelsen betalt via bruttolønsordningen

Der er flere af vores elever, som undersøger, om deres arbejdsgiver kan betale helt eller delvist for deres uddannelse.

Hvis du ikke har denne mulighed, er der måske mulighed for, at du alligevel kan købe uddannelsen for cirka halv pris.

Via bruttolønsordningen kan din arbejdsgiver nemlig betale kurset eller uddannelsen mod at modregne dette i din bruttoløn over de 12 måneder, som uddannelsen tager.

Det koster dermed ikke din arbejdsgiver penge, for du betaler selv, men med dine lønkroner før skat. Det betyder, at du sparer din skatteprocent.

Så er du interesseret i at tage uddannelsen så undersøg med din arbejdsplads, om de kan give dig en bruttolønsordning.

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål omkring Traume- og Helingsuddannelse ved Freja Rosalina L.O.V.E. Institute, og om den er rigtig for dig, så er altid velkommen til at booke en afklarende samtale.

Freja Rosalina Sommer
Mail: freja@frejarosalina.dk
SMS: 4291 6124.

Book en afklarende samtale her

Har du spørgsmål og/eller overvejer Traume- & Helingsuddannelsen ved Freja Rosalina L.O.V.E. Institute, kan du booke en afklarende samtale ved at udfylde skemaet nedenfor

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Navn:
E-mail: