L.O.V.E. Eksistentiel Traume-& Helingsuddannelsen

Vi starter den 23. juni 2026

L.O.V.E. Eksistentiel Traume- & Helingsuddannelsen er en 1-årig efteruddannelse for terapeuter, coaches og behandlere med særligt fokus på det eksistentielle, det før- sproglige og det nedarvede.

Uddannelsen er forankret i L.O.V.E. Metoden™, som lærer dig præcist hvilket udviklingslag opgivelsen skjuler sig i og hvilke redskaber du skal bruge, så det der normalt kan tage årevis at flytte, transformerer sig med L.O.V.E. allerede fra første session.

Er det her dig?

Du er terapeut, mega skarp, dygtig og intuitiv, du mærker dine klienter hurtigere end de mærker sig selv, og du er pisse træt af, at du alligevel tvivler, føler dig forkert og bliver usikker, især når du skal sige højt, hvad du kan.

Du længes efter at stå ved den badass terapeut du ved du er, og i stedet navigere fra sikkerhed, klarhed og retning, så du kan omfavne: “Jeg kan mit shit og jeg ved præcis, hvad jeg laver.”

Og du er SÅ klar til at blive knivskarp, og se det usynlige, det der bremser både dig og dine klienter. Det før-sproglige der har formet krop, mønstre og strategier, det nedarvede som bor selv i nervesystemet, det som er usynligt for selv de skarpeste terapeuter, så du kan gå fra ” ’nu har vi arbejdet med det i hundrede år, hvorfor sidder hun stadig fast?’  til ’jeg ved præcis hvor det skjuler sig og hvad der skal til!’ Der hvor din klient udbryder ’wauw jeg føler mig som et helt nyt menneske’.

Hvad er særligt ved uddannelsen?

Dette er uddannelsen, der sætter punktum for “jeg skal liiige tage én mere”.
Fordi du endelig får fat dér, hvor alt dannes og bl.a. din pleaser udspringer fra… som påvirker din skarphed og faglighed og mod til at stille dig frem.

L.O.V.E. Metoden™, lærer dig at se og arbejde med de lag i krop, psyke, bevidsthed og sjæl der er undertrykte.

Som en tidligere elev sagde: ”Det er sgu da freaking vildt, hvad der kan ske i helingsrummet med L.O.V.E. metoden – også til en eksamen på 45 minutter’.

Du lærer at arbejde i de dybeste ordløse eksistentielle lag, der hvor nervesystem, mønstre, retning og din terapeutiske kapacitet har taget form fra. De lag, de fleste uddannelser springer over, fordi de er usynlige, selv for de mest erfarne terapeuter og undervisere.

Med L.O.V.E. som dit kompas, kan det skjulte ikke undgå dit øje. Og dine klienter vil udbryde ’wow hvad skete der lige der lige der!?’ …allerede fra første session.

Hvad lærer du?

Under uddannelsen lærer du at arbejde med det autonome nervesystem, de eksistentielle traumer og det nedarvede felt, sammen med de intuitive, sjælelige og energetiske områder af det terapeutiske arbejde.

Du lærer om de motoriske- og psykologiske udviklingsstrukturer helt inde fra mors mave og op gennem aldrene. Så du ved hvad der sker udviklingsmæssigt kropsligt, følelsesmæssigt og kognitivt.

Den erfaret viden gør dig i stand til at aflæse, hvad der er på spil, og hvilket udviklingsstadie der er umodent og trænger til modning.

Du lærer at aflæse strukturerne kropsligt, så du kan genkende dem i dine klienter. Allerede når de træder ind i dit rum, ved du ud fra deres kropsholdning, hvad der er på spil, og på uddannelsen lærer du effektive redskaber, du kan tage i brug så helingen kan ske.

Udviklingsstrukturerne kobler vi sammen med energilæren om chakraerne, så du får den energetiske dimension med, så du lærer at arbejde fagligt velfunderet, præcist og intuitivt på én og samme tid.

Uddannelsen er praksisbaseret og kropsligt forankret, med et solidt teoretisk fundament i en traumeforståelse, hvor traumer ikke ses som noget, der skal fikses, men som noget, der må mødes og integreres, sammen med det autonome nervesystem, kroppen og de psykologiske udviklingslag.

Du lærer bl.a. at:

  • Arbejde med L.O.V.E. Metoden™, som viser tydeligt i hvilke af de fire lag; Krop, psyke, bevidsthed og sjæl, at det enten halter eller er undertrykt hos klienten, – og hvor du skal sætte ind, så hun kan få den transformation hun længes efter.
  • At bruge L.O.V.E. Metoden™ som dit kompas, så når hun træder ind i rummet, kan du aflæse kropsligt ud fra hendes holdning, hvilket udviklingsmønster der er umodent, og vide hvad du skal sætte ind med for at modne det.
  • Anvende effektive redskaber til de umodne mønstre og traumer nutidige som nedarvede, gennem arbejde med kroppen og nervesystemet, (familie)opstilling & shamanistiske praksisser, indre barn healing og sjælehentning samt arbejde med energisystemet.
  • Arbejde med de eksistentielle traumer fra tiden i livmoderen, før sproget og hele vejen op gennem livet, netop de lag som er usynlige for selv de skarpeste terapeuter og langt de fleste uddannelser springer over. Først når du ser de lag i dig, kan du se dem i hende og her begynder det at flytte sig… og ganske hurtigt.
  • Navigere i nervesystemets fem responser, få sat spot på dit eget to-go-to respons, det som har formet dine mønstre, strategier og liv, det som aktiveres i terapirummet, når hun rammer det der stadig trigger. Gennem den erfaret viden, kan du spotte hendes respons og støtte hendes heling gennem L.O.V.E. kompasset.
  • Møde og støtte klienter med seksuelle traumer og incest-relaterede brud gennem L.O.V.E. med respekt for feltets dybde og evt. behov for specialisering.

Du trænes i at arbejde med kroppen som indgang, fra de tidligste udviklingslag i livmoderen til det levede liv, og i at aflæse og møde det, der viser sig i feltet.

Det energetiske arbejde, ritualer, opstillinger og shamanistiske praksisser er en integreret del af uddannelsen og bruges som redskaber til at arbejde med de dybere lag af heling.

Alt dette lærer du gennem krop, praksis, viden, metode og en dyb eksistentiel forståelse.

Det bliver med garanti en vild udviklingsrejse for dig, men hovedfokus er at gøre dig til en super skarp badass L.O.V.E. Eksistentiel Traume- & Helingsterapeut.

Hvad der bliver muligt for dig

Når du har været igennem uddannelsesrejsen – og fået L.O.V.E. Metoden™ helt ind under huden – vil du:

  • Stå solidt og trygt i både din faglighed og din intuition.
  • Kunne facilitere dybe helingsprocesser, fordi du kan arbejde lagbaseret og navigere sikkert i de lag, der blev formet før sproget, historien og narrativet.
  • Aflæse energi, krop, følelser, historier og bevægelse med præcision og støtte forandring der, hvor den faktisk opstår.
  • Mærke reel autoritet indefra, den der vokser, når du kan holde dig selv og derfra lede andre trygt, klart og kærligt.
  • Træde frem, også når du ryster lidt i bukserne.
  • Skabe en praksis, der holder (og som holder dig), uden du drænes og pleaser.
  • Arbejde med L.O.V.E. Metoden™ som dit kompas, kropsligt, psykologisk, energetisk og sjæleligt, din intuition bliver knivskarp, forankret og brugbar, – og dine klienter kan begynde at transformere allerede fra første session.

    Det betyder:
    Du bliver klar, tydelig og knivkarp og kan flytte dine klienter allerede fra første session, uden pres, fiksfakserier og drænethed. Men med L.O.V.E. , sikkerhed og overskud i dit virke… og i dit liv.

Intern underviser

Freja Rosalina Sommer

Jeg er stifter af Freja Rosalina L.O.V.E. Institute og arbejder i spændingsfeltet mellem krop, psyke, bevidsthed og sjæl.

Mit arbejde udspringer af én grundforståelse:
Traumer er en del af livet, de opstår dér, hvor noget blev for ubærligt til at rumme.
Når vi møder dem nærværende og nænsomt, vender helheden tilbage.

Jeg har brugt de sidste to årtier på at studere, udforske og arbejde med traumelandskaber gennem krop, nervesystem, psyke, sind, energi, slægt og sjæl.

Jeg har undervist, behandlet, faciliteret og vejledt tusindvis af mennesker gennem individuelle sessioner, længere forløb, grupper og terapeutiske uddannelser.

Vigtigst af alt:
jeg underviser kun i det, der er integreret i min egen krop, mit eget nervesystem og min egen sjæl, med viden om, at læring, indsigt og erkendelse er kontinuerlige og bevægelige processer.

L.O.V.E. Metoden™ er den levende syntese af mit arbejde,
et lagbaseret kompas, der skaber klarhed, retning og dyb transformation i både livet og det terapeutiske helingsrum.

L.O.V.E. Eksistentiel Traume- & Helingsuddannelsen er sammensmeltningen og kulminationen af mine mange års erfaring med at arbejde i lagene før sproget, før historien og før strategierne, dér hvor heling for alvor kan blive vedvarende og bæredygtig.

Jeg bor i Hillerød med mit livs kærlighed, vores søn og vores hund – med L.O.V.E. som mit kompas.

Ekstern underviser

Livsglædecenteret v. Sanne Mikaela Bazlamit

Sanne har et hav af uddannelser, kurser, levet liv og 30 års erfaring indenfor behandling og undervisning bag sig.  Hun har bl.a. uddannelsesbaggrund inden for tantra, tantramassage, sexologi og familieopstilling. Sanne er stifter af Livsglæde Centeret, hvor hun bl.a. tilbyder en 2- årig Tantrabehandler uddannelse.

Sanne kommer og underviser og introducerer os for incest og de seksuelle traumer, og hvordan du kan støtte dine klienter, så de igen kan finde og mærke deres glæde ved deres krop og deres appetit og lyst til livet.

Hvor, hvornår og hvordan

L.O.V.E. Eksistentiel Traume- & Helingsuddannelse strækker sig over 1 år, og består af 12 moduler

L.O.V.E. Eksistentiel Traume- & Helingsuddannelsen strækker sig over 1 år, og består af 12 moduler.

Vi mødes månedligt i henholdsvis 2 dage per modul tirsdage & onsdage fra kl. 10-16 i det naturskønne Nordsjælland.

På modul 7 & 9 er der 3 undervisningsdage, hvor der udover den interne undervisning vil være gæstelærer. Gæstelæren underviser inden for sit ekspertområde, som er relevant for uddannelsen. 

 Den fysiske undervisning foregår i Nordsjælland omgivet af skøn natur på adressen:

Hammersholt Forsamlingshus
Hammersholt Byvej 16
3400 Hillerød

Fysiske undervisningsdage

2026

Juli sommerferie

2027

December juleferie

Juli sommerferie

Tilmelding & investering 

Earlybird frem til den 10. juni - spar op til 4000 kr.

Earlybird
Engangsbetaling: 51.500 kr. (inkl. moms)
Ratebetaling: 53.500 kr. (inkl. moms), kan fordeles i op til 12 rater.

Normalpris – fra 11. juni
Engangsbetaling: 53.500 kr. (inkl. moms)
Ratebetaling: 55.500 kr. (inkl. moms), kan fordeles i op til 12 rater.

Du vælger selv den løsning, der passer dig bedst.

L.O.V.E. Metoden™ - det lagbaserede kompas

L.O.V.E. Metoden™ er fundamentet i uddannelsen og det kompas, du lærer at navigere efter.

Det er en fagligt og intuitivt funderet, lagbaseret helingsmetode, der forener krop, psyke, bevidsthed og sjæl.

Metoden lærer dig meget præcist at se gennem lagene og hvilket lag, der er undertrykt eller underudviklet.

Redskaberne sammen med metoden lærer dig at aflæse kroppen, og præcist hvilket udviklingsmønster der er umodent og hvordan du arbejder med det, så den heling alt i hende kalder på kan ske.

Fx når hun sidder fast i sin spæde del helt opgivet og siger ’intet kan lykkedes for mig, sådan har det altid været’. Eller at hendes 3-årige dukker op og siger ’nej, jeg vil ikke’, der hvor hun hverken er til at hugge eller stikke i, og du tænker ’det er umuligt, når hun ikke vil’.

Her lærer metoden dig at se præcist, hvilket alderstrin der er på spil, hvordan du skal møde hende, hvad der skaber bevægelse, og hvordan du får hendes voksne på banen og hun igen kan mærke sin kraft.
Alt sammen lærer du at se, ved at vide hvordan det viser sig gennem hendes kropsholdning, adfærd og energi.

L.O.V.E. Metoden™ lærer dig at navigere med den sikkerhed og klarhed, der gør dybt traume- og helingsarbejde transformerende og vedvarende.

L.O.V.E.
L – Lineage, Life Force & Liberation
Eksistens, krop, nervesystem, rytme, puls, tempo, grounding, slægtsarv & livskraft.

O – Owning Your Inner Truth
Følelser, behov, grænser, autonomi, hara, vilje, de yngre dele, skam, skyld, frygt & autenticitet.

V – Vital Consciousness
Hjerte, hals & pineal – klarhed, mening, indre sprog, vision, retning & sjælens vågenhed.

E – Energy Mastery
Kraft, energiarbejde, felt, synlighed, autoritet, intuition, stemme, embodiment & sjæl.

L.O.V.E. Metoden™ gør dig i stand til at:

– At se hvilket lag der er underudviklet, hvad der er på spil og hvor der skal sættes ind.
– At se præcist hvilket nervesystemsrespons, hun navigerer ud fra og arbejde med det kropsligt og relationelt.
– Arbejde sikkert i de eksistentielle lag før sproget og i det nedarvede.
–  Aflæse kroppens og energiens subtile bevægelser.
– Støtte reel bevægelse dér, hvor mønstre og brud faktisk er opstået.
– Navigere klart, sikkert og grounded i komplekse traumer.

Det er denne metode, du bliver certificeret i.

Moduloversigt

  • Velkommen og intro til vores år sammen

  • Intro til uddannelsens traumeforståelse 

  • Intro til L.O.V.E. Metoden™, som dit indre kompas og fundamentet for året og dit fremtidige virke.

På første modul åbner vi også op for og arbejder med din grundkonflikt og hvor i din krop den bor.

Vi arbejder med kernetraumerne, det det der har været med til at forme dig, så du allerede nu åbner blikket og begynder at arbejde med de første sansninger af det der har formet din krop, følelser og tanker.

På modul 1 lægger vi linjen for den rejse, der gennem vores år sammen vil udvikle dig som terapeut og menneske.

Nervesystemet er essentielt for alt heling, derfor lærer du om vagus og nervesystemets 5 responser.

Du lærer at genkende, dit eget to-go- to respons, og hvordan dine egne responser altid er en del af det, der sker (og ikke sker) i terapirummet.

Du trænes gennem hele uddannelsen i at se nervesystemet i bevægelse, i dig selv og i dine medstuderende, når i træner sammen, og hvordan du regulerer det.

Nervesystemet er (også) nedarvet, derfor er det ikke kun det der er sket for dig, der sidder i dit nervesystem. Under uddannelsen, lærer du hvordan du adskiller og kommer tilbage til din egen kerne og eget respons, så du kan hjælpe dine klienter med det samme.

Vi går skridtet videre med uddannelsens traumeforståelse, herunder kompleks PTSD og hvordan den viser sig i kroppen, og hvordan du kan arbejde med det.

Dit faglige blik skærpes.
Du lærer at aflæse, regulere og arbejde med det, der styrer helingsprocessen.

Det her er modulet, der lærer dig om alt det usynlige, og det der skaber basis for alt i livet.

Det er det felt langt de fleste uddannelser springer over.

Modulet omkring den eksistentielle udviklingsstruktur, er fundament sammen med nervesystemet for alle de andre moduler.

Her arbejder vi i de dybeste lag af det usynlige, der hvor slægt, rødder og de tidligste erfaringer, som startede i livmoderen, stadig lever i kroppen og følelserne.

Vi undersøger det eksistentielle brud og det nedarvede felt, og du trænes i at se, hvordan det, der ligger før dig og før sproget, former kontakt, tilknytning og tryghed, og alt der kommer efter.

Du lærer at aflæse den eksistentielle struktur kropsligt ud fra holdning, så når klienten træder ind i rummet, så ved du allerede, hvad der er på spil, og hvad der er brug for at den heling klienten længes efter kan ske.

Sammen med den eksistentielle struktur arbejder vi med jordstjerne- og rodchakraet, forbindelsen til jorden og forbundetheden.

Dit faglige blik udvides.
Du lærer at aflæse kropsligt, psykologisk og energetisk, og arbejde med de dybeste lag i krop, psyke, mindset og sjæl med forankring og præcision, i både dig selv og i klientarbejdet.

Vi bevæger os videre til de to næste psykologiske og motoriske udviklingsstrukturer: Behovs- og autonomistrukturen.
Vi er forsat i de strukturer, der styrer langt de fleste, uden de ved det.
I feltet, hvor de første brud er sket, for langt de fleste mennesker.

Du lærer at aflæse behovs- og autonomistrukturen kropsligt, og hvilken adfærd der her er på spil. Du lærer at kende den igennem din egen proces, hvad der har formet dig og hvordan du kan skabe nye veje.

Du lærer også hvordan du arbejder med harachakraet og livskraften som en energetisk strøm og bevægelse i kroppen, både som din egen, men også som noget, der støttes gennem slægten.

Du lærer at arbejde med behov, afgrænsning, grænser og autonomi, og du trænes i at skelne mellem det, der er dit, og det der bæres for andre.

Dit faglige blik skærpes.
Du lærer at aflæse kropsligt, psykologisk og energetisk og arbejde med kraftens bevægelser, både der hvor den er tilbageholdt og undertrykt, der hvor den gives væk og der hvor den tilpasses, i både dig selv og i klientrelationen.

Vi bevæger os videre til viljestrukturen, en struktur som ofte er den der står i front for det sårbare sted, og du lærer hvordan du ser det og arbejder med det.
Vi er fortsat i de yngre dele, og du lærer at aflæse strukturen kropsligt, adfærdsmæssigt og energetisk.

Du lærer at arbejde med viljen og kroppens kraftcenter solarplexus, og lærer at aflæse, hvordan kraften bevæger sig i det terapeutiske rum og i din klient.

Den kraft som tilbageholdes især i mødet med de traumer, som ikke sker akut eller ved enkeltstående tilfælde, men dem som sker gennem gentagende svigt, krænkelser og underminering.

Vi undersøger forskellen mellem ægte kraft og strategiske bevægelser som kollaps, overansvar og kompensation, og hvordan de viser sig i både dig og din klient.

Dit faglige blik skærpes.
Du trænes i at genkende, møde og arbejde med viljens udtryk med klarhed, integritet og præcision.

Her lærer du om kærlighed-og seksualitetsstrukturen, en alder hvor er der er flere ressourcer og mere kropslighed.

Du lærer at aflæse strukturen kropsligt, adfærdsmæssigt og energetisk. Og hvordan du med fordel kan aktivere den kropsligt, når der hos dig selv eller klienten mangler kraft og ståsted.

Du lærer meget præcist at skelne mellem åbning, lukkethed og romantisering, og hvordan kærlighed, seksualitet og tilknytning viser sig i krop og adfærd.

Under modulet arbejder vi med hjertekontakt, sandhed og relation kropsligt, følelsesmæssigt, mentalt og sjæleligt.

Du lærer hvordan hjertet er en effektiv vej at arbejde med nervesystemet på, især ved tillidstraumer, hjertebrud og sorg samt manglende selvværd, selvomsorg og selvkærlighedsfølelse.

Gennem hele uddannelsen er hjerte og sjæl med som vejvisere, men her på modul 6, lærer du at arbejde med hjertet og sjælen som et meget præcist kompas.

Det er den vise og den vidende del i dig, vi styrker samarbejdet i.

Du lærer at åbne og undersøge hjertets tre rum, herunder adgangen til sjælen, et meget præcist redskab der viser de 4 L.O.V.E. lag, og i hvilket område der skal styrkes og sættes ind.

Dit faglige blik finjusteres.
Du lærer at aflæse de subtile bevægelser i kontakt og støtte klienten i ærlighed, nærvær og dybere forbindelse, uden at forcere processen.

Du lærer om meningsstrukturen, i denne struktur er alle de tidligere udviklingslag i spil og vil være præget af det som er gået forud.

Du lærer at se ressourcerne og det som skal modnes, og hvordan du arbejder med det.

På modulet har vi også fokus på dig som terapeut, og du arbejder med halschakraet og stemmen som udtryk for din indre sandhed og trænes i at aflæse, hvordan fortællinger, tvivl og tilpasning viser sig i kroppen og i det terapeutiske rum.

Vi undersøger de narrativer, der former identitet og retning, og hvordan de enten forankrer eller slører dit ståsted som terapeut.

Arbejdet åbner også for døden som portal og de dybere lag af bevidsthed, herunder rebirthing, som integreres på et tidspunkt, hvor kroppen er klar til at modtage det.

Dit faglige blik skærpes.
Du lærer at genkende og arbejde med stemmens bevægelser, og støtte klienten i at finde og stå i sin egen sandhed uden at presse eller forme.

Du lærer om den sidste udviklingsstruktur solidaritetsstrukturen, som handler om evnen til at indgå i fællesskaber og kunne agere både leder og menigt medlem.

Du arbejder med pinealechakraet og med evnen til at se klart, og trænes i at skelne mellem vision og illusion i det terapeutiske rum.

Dit røntgensyn skærpes og du begynder at blive skarpere til at se det usynlige, det før ordene og det der længes efter at blive set.

Vi undersøger de mønstre, der forvrænger blikket, og du lærer at genkende, hvordan idealisering, projektion og overansvar påvirker både perception og handling.

Dit faglige blik skærpes yderligere.
Du trænes i at aflæse og arbejde med klarhed, retning og værdighed, og støtte klienten i at stå i virkeligheden uden at miste sig selv.

Du klrer at arbejde i de højeste lag af systemet og trænes i at aflæse bevægelser i essens, bevidsthed og forbundethed.

Vi undersøger de dybe brud i livskraften, herunder temaer som seksuelle traumer og de steder, hvor noget i systemet ikke har sagt ja til livet.

Gæstelærer Sanne Mikaela Bazlamit åbner feltet for arbejdet med seksuelle traumer gennem krop, følelser, bevidsthed og sjæl.

Dit faglige blik udvides.
Du lærer at møde og arbejde med disse lag med klarhed, værdighed og forankring, i både egen proces og i klientarbejdet.

Du samler og forankrer årets arbejde, og træder samtidig ind i et modul, der formes ud fra det, der er levende i dig og på holdet.

Vi arbejder med integration af krop, nervesystem og metode, og du inviteres til at bringe de områder frem, der kalder på afklaring, fordybelse eller præcisering.

Dit faglige fundament styrkes.
Du trænes i at omsætte din erfaring til klar, selvstændig praksis med stabilitet og præcision.

Du trænes i praksis i det levende terapeutiske rum, med feedback og forfinelse af dit arbejde.

Vi arbejder direkte med det, der opstår i 1:1-sessioner: kropslæsning, kontakt, regulering og bevægelse mellem lagene i L.O.V.E.

Dit faglige blik og din præcision skærpes.
Du lærer at stå i det terapeutiske nærvær i realtid, og arbejde klart, responsivt og forankret i det, der faktisk sker.

Du afslutter uddannelsen med en eksamen med en prøveklient, hvor din faglighed, præcision og kropslige forankring træder tydeligt frem.

Eksamen består af en live session med en prøveklient, hvor du viser din evne til at navigere i L.O.V.E.-lagene, læse kroppen og energien og arbejde med det, der opstår i rummet.

Dit ståsted bliver synligt.
Du træder frem som L.O.V.E. Eksistentiel Traume- & Helingsterapeut, med klarhed, integritet og et tydeligt ja til dit virke.

Certificeringen giver dig adgang til at praktisere som L.O.V.E. Eksistentiel Traume- & Helingsterapeut.

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål omkring L.O.V.E. Eksistentiel Traume- og Helingsuddannelsen, om den er rigtig for dig, så er altid velkommen til at booke en afklarende samtale.

Freja Rosalina Sommer
Mail: freja@frejarosalina.dk
SMS: 4291 6124.

'Allerede efter andet modul var jeg en langt bedre psykoterapeut'.

Det siger tidligere L.O.V.E. elever

Allerede efter andet modul var jeg en langt bedre psykoterapeut.
Min intuition er blevet skærpet, og det er faktisk det redskab, jeg har fået forfinet og fremelsket allermest; min intuition. Viden havde jeg i forvejen masser af, men nogle gange har vi brug for nogle, der kan hjælpe os ned i kroppen og tilbage ind i vores visdom. Noget af det, jeg har lært mest af, er at se Freja som terapeut for andre på holdet, og hvordan hendes sanser er så skærpede på hver eneste lille energetiske ændring.”

Louise Rosgaard
Pyskoterapeut og diætist

Den vildeste terapiform jeg endnu har mødt, og jeg har mødt mange…
Jeg er ikke den samme, som da jeg startede på uddannelsen, og jeg ser den samme transformation i langt højere grad med mine klienter. Det er sgu freaking vildt hvad der kan ske i helingsrummet med L.O.V.E. metoden – også til en eksamen på 45 minutter”

Elena Sofia Michelsen,
Holistisk kropsterapeut og Mediyogalærer

Uddannelsen har flyttet mig som menneske og terapeut. Jeg startede helt spontant på Frejas uddannelse i 2025. Skulle ellers noget helt andet, men mærkede den største resonans i Frejas ord om, “at vi ikke skal fixe som terapeuter”. Det resonerede dybt efter mange års arbejde med mennesker og mig selv! Uddannelsen har været den smukkeste rejse. Alt hvad jeg har lært er erfaret på egen krop undervejs. Derfor har det både været egenterapi og læring og metoder, som jeg deler med andre. Og det har været SÅ smukt og stærkt at følge hele holdets udvikling. Jeg elsker Frejas fundament på tværs af Shamanismen, Familie Opstilling og Indre Barn arbejde. Det giver SÅ meget at arbejde på tværs af metoder og traditioner – og det passer præcis med min egen tilgang.”

Lova Lenora Magdalena
Lifecoach, systemetisk opstiller & yogalærer

Hånden på hjertet er du den dygtigste mest grounded terapeut jeg har mødt og føler mig så taknemmelig over at have været i i lære hos dig'”
Mia Nedergaard Korsgaard
Holistisk coach og traumeterapeut

Book en afklarende samtale her

Har du spørgsmål og/eller overvejer L.O.V.E. Eksistentiel Traume- & Helingsuddannelsen, kan du booke en afklarende samtale ved at udfylde skemaet nedenfor

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Navn:
E-mail: